Tranetur 2016

I påsken 2016 tog jeg sammen med Lise Lotte, Steen og deres tre børn Emil, Rasmus og Sofie til Västra Götalland i Sverige for at opleve tranerne ved Hornborgasjön. Vi havde lejet et hus på Hökensås nær Tidaholm.

Skærtorsdag tog vi med færgen fra Frederikshavn til Götaborg og kørte som det første op til Trollhättan hvor vi brugte noget tid i området. Ved 16-tiden satte vi kursen over mod vores hus hvor vi blev modtaget af Margarete. Det var et dejligt hus med god plads til os alle og der var en sø med gæs, ænder og et par traner på grunden.

Fredag var en lidt mørk dag og vi ville bruge tiden på at trave en tur i Hökensås nationalpark, så vi kørte til stugbyn og parkerede. Vi valgte at gå en tur på 13 km, det kunne vi nok klare inden vi skulle have den medbragte frokost. Hvad vi ikke vidste, vart at sneen stadig lå tykt her – vi havde ikke set sne andre steder – og turen kom til at tage over 4 timer. Vi fandt også ud af at vore støvler ikke kunne klare så meget sne uden at blive gennemblødte. Nå, men det var nu en flot tur i smukt terræn.

Da vi havde fået vores velfortjente frokost, var vi en tur forbi den smukke kirke Gustav Adolf.

Lørdag stod den på traner (16.000), en flot solrig dag. Ud over det store rasteområde ved Bjurum, var vi ude ved søen flere steder, naturcentret var selvfølgelig et af dem.

Søndag blev kulturdag med besøg ved de gamle klostre Gudhem og Varnhem – vi besøgte gravfeltet Ekornavallan på vejen – afsluttende med en travetur i naturområdet Billingen der byder på både klipper og vandfald.

Mandag var hjemrejse dag og efter rengøring af huset nåede vi lige et sidste besøg hos tranerne inden vi kørte til Göteborg.

En dejlig tur med overvejende fint vejr.

« af 2 »