Rundtur på nordøen
Ankomst til Auckland d. 8/1 overnattede på vandrehjem og hentede min bil d. 9/1. Jeg kørte nordpå til Waipu hvor jeg indlogerede mig på et motel for et par overnatninger.
Den følgende dag varslede man at en cyklon ville ramme østkysten og derfor kørte jeg en tur vestpå. Her besøgte jeg Waipoua Kauri Forest, her finder man to giganter (de står tæt ved vejen) rager op over alle de andre, det er Te Matua Ngahere (Skovens Fader) som er omkring 2.000 år gammel og Tana Matua (Skovens Herre) som er ca. 1.200 år. Stammen på det ældste træ må 51 m i højden og 21 m i diameter. Da jeg kom tilbage til motellet, kunne jeg se hvor meget ravage cyklonen havde lavet i området.
Jeg fortsatte nordover via Whangarei og bookede mig ind til overnatning i Paihia. Jeg kørte en tur over broen til Waitangi, det er her pakahe og maorier sluttede fred i 1840 (de hvide tog r.. på maorierne). Ikke langt derfra finder man Haruru Falls.
Den følgende dag var jeg på bustur op til Cape Reinga, det nordligste punkt i landet, videre ned ad 90 Miles Beach, med de høje sandmiler, vi var også inde på en lille fabrik der lavede møbler mm. af swampkauri, disse kauritræer har måske ligget i moserne i 50.000 år.
Jeg kørte atter sydover via Whangarei og Whangarei Falls til Auckland og videre ned til fuglelokaliteten Miranda hvor jeg tilbragte et par dage.
Tilbage til Auckland for at aflevere bilen – desværre havde jeg regnet forkert og kom 1 dag for tidligt – og købe busbillet til Roturoa og derfra videre til Wellington samt færgebillet til Picton. Inden afgang var der tid til at gå en tur i byen.
I Roturoa overnattede jeg på vandrehjem og var rundt at kigge på de varme kilder, hullerne med kogende mudder og fuglelivet på søen.
Turen fra Roturoa til Wellington gik gennem flere smukke egne, forbi de store vulkaner og ned på kysten hvorfra man kan se over til sydøen.