I januar/februar 1997 var jeg på en 6 uger lang rejse til New Zealand hvor jeg besøgte både Nordøen og Sydøen.
Jeg havde lejet bil 1 uge og besøgte området nord for Auckland samt et fuglereservat lige syd for Auckland.
Dernæst tog jeg bussen fra Auckland via Rotorua til Willington.
Jeg sejlede over Cook strædet til Picton, herfra videre med bus til Nelson og Ngatimoti hvor Ruby og Jørn bor.
Efter et par dage lejede jeg bil i Motueka og kørte sydover langs Vestkysten.
Jeg brugte et par dage i Teanau og var ude at sejle på Milford Sounds.
Jeg kørte nu over på Østkysten, besøgte Taiaroa Head ved Dunedin, videre op til Omaru og herfra ind i Southern Alps.
Videre via Christchurch til Kaikoura og derfra retur til Ngatimoti.
Efter bilen var afleveret var jeg nogle dage på tramping i bjergene sammen med Ruby og hendes tramping makker Ann.