Sidst i juli 1992 skulle Astrid og jeg på kanalsejlads ad Götakanalen fra Göteborg til Stockholm.
Vi var kommet til at snakke om at det kunne være en spændende tur og Astrid der ikke kunne forstå svenske vovede ikke at tagesådan en tur alene. Jeg havde været ved og langs kanalen flere gange og fået lyst til at prøve at sejle på den.
Turen tager 3½ dag og man passerer 56 sluser. Det tog 22 år at bygge kanalen og der var 58.000 mand beskæftiget med arbejdet der jo for en stor del blev udført ved håndkraft.
De første sluser man når til, er de kendte Trollhättan sluser. Her var vi også omkring i 1990 da Henrik, Stubbe og jeg var på vej til Nordkapp. Man løftes 32 m via 4 slusekamre her.
Efter Trollhättan, er det sluserne ved Vänersborg og så ud i Vänern, denne kæmpe store sø som det tager flere timer at sejle over, ja, der er endda skærgård i søen. Vi passerede Läckö slot og fik fortalt historien om det sted. På den anden side af søen gik vi gennem Sjötorps 4 slusekamre.
Ved Rigsberg og Törreboda var vi nået op i 91 m o.h. Her krydser kanalen og jernbanen Stockholm-Göteborg hinanden.
Kanalen krummer noget flere steder og at par steder var der så trangt at vores guide måtte af for at gøre et tov fast til en pullert, så kunne mandskabet trække stævnen ind mod slæbestien hvorpå kaptajnen gav gas så vi fik agterstavnen over mod den anden side af kanalen. Kun ved at udføre denne lille operation nogle gange var det muligt at få vor båd rundt i svinget.
I påsken var jeg på tranetur og vi boede i en hytteby mellem søerne Unden og Viken. Nu sejlede vi over Viken hvor der er masser af små skær og holme. Ved udsejlingen af Viken, passerer man Forsvik. Her kommer en lokal familie ned til kanalen og synger hver gang en af kanalbådene passerer. Det er religiøse sange og de velsigner både skib og passagerer inden der sejles videre. Jow jow.
Ved Karlsborg sejlede vi ud i Vättern og sejlede over til Vadstena – stadig kendt område. I Vadstena var vi inde at se slottet og kirken. Videre til Motala hvor vi var inde at se slusemuseet.
Færden går videre, flere sluser og nogle hyggelige byvandringer og på sidste dagen passerer vi Södertälje og kommer ind i Mälern. Her passerer vi flere slotte, på øen Björkö lå vikingernes Birka som er Sveriges ældste by. På Lovön ligger Drottningholm, den svenske kongefamilies bolig.
Vi nåede Stockholm og fik Gamla Stan og Riddaholmen i sigte, Riddarholms kyrkans tårn er knapt 92 m. højt og det svarer jo til den højde vi befandt os i da vi sejlede i søen Viken.
Inden vi skulle med toget hjem den følgende dag, havde vi tid til at se lidt af Stockholm, slottet, de små gader i Gamle Stan, Stortorget og fik hilst på Evert Taube.
Efter en hotelovernatning var det tid at sætte sig i toget og køre retur til Göteborg og videre til Danmark.
Selvom det var få dage, så var det en meget intens ”krydstogtstur” hvor der skete noget hele tiden. Det blev en tur ingen af os vil glemme.