Juni bød på endnu et gensyn med de skønne øer i Nordatlanten.
Jeg sejlede fra Hirtshals med det gode skib Norröna lørdag d. 10 og ankom, efter en meget rolig tur, til Tórshavn sent søndag aften.
Mellem Shetland og Færøerne havde vi følgeskab af suler og mallemukker.
Mandag blev brugt på bytur, indkøb og lidt vennebesøg. Jeg var bla. rundt langs havnen, på Skansin, Tinganes og i Plantagen.
Tirsdag var det tid for første udflugt, hvor jeg i tåget vejr, kørte op til Saksun og Tjørnuvík i den nordlige ende af Streymoy. Tågen lettede en smule og der kom lidt solstrejf. I Saksun finder man en gammel kongsgård og hele dalen er meget smuk. Tjørnuvík er et besøg værd, ikke mindst i kraft af udsigten til Kæmpen og Kællingen, 2 stenformationer der står i havet ud for Eiðiskollur på Eysturoy, på vejen derud er der også fin udsigt til bygden Eiði.
Onsdag formiddag kørte jeg, i gråvejr, til Kirkjubøur. Det er i den sydlige ende af Streymoy og herfra er der fin udsigt til øerne Hestur, Koltur og Sandoy. Kirkjubøur er berømt for sin velbevarede kongsgård og den gamle (ej færdigbyggede) domkirkeruin. Kunstneren Tróndur Patursson bor og arbejder herude. Det holdt tørvejr til godt middag og så satte regnen ind.
Torsdag stoppede regnen igen omkring middag og eftermiddagen blev brugt på at trave i Tórshavn. Første mål var Kunstmuseet Listasavn Føroya der altid er et besøg værd, man finder her en permanent samling af færøske kunstnere, denne gang var der endvidere en særudstilling af Wiliam Heinesen.
Fredag var det atter fint vejr og jeg bestemte mig for en tur til Sandoy, sidst jeg besøgte øen var det i tåget vejr. Jeg kørte over til Gamlarætt for at komme med færgen til Skopun. Det blev en fin dag og jeg kom helt ud i krogene til de små bygder. Vejene herud er ikke de bredeste og nogle steder kører man på klippehylder. Både fra Sandur og fra Skarvanes var der fin udsigt til øerne Skúvoy samt Stóra og Lítla Dímun.
Lørdag blev en solrig dag og jeg kørte atter mod nord. Jeg ville op til Viðareiði, en af de nordvestligste bygder og her Jørgen-Frantz Jacobsens roman om Barbara udspiller sig.
Jeg skulle op at krydse broen til Eysturoy og tværs over til Gøta for at komme ud til Leirvík. I Gøta skulle jeg købe tunnelpas på en tankstation. I Leirvík kom man så til tunnelen over til Borðoy hvor Færøernes næste største by Kláksvík ligger. Videre op over Borðoy og over Hvannasund til Viðoy. Oppe fra nordkysten er der fin udsigt til øerne Svínoy og Fugloy.
Denne dag kunne jeg kalde mig tunnelbisse idet jeg skulle gennem 7 tunneller – heraf 2 enkeltsporede og uoplyste – for at komme op til Viðareiði.
Søndag blev det tid at køre op i den nordlige end af Eysturoy. Et krydstogtskiv havde lagt til i Kollafjørður og busser holdt klar til at køre passagererne rundt. Jeg krydsede broen og langs Sundini op til Eiði, det var en flot men meget blæsende dag. Fra Eiði kørte jeg op over fjeldet til Funningur, på vejen var der udsigt til Kæmpen og Kællingen, Videre over fjeldet forbi Færøernes højeste fjeld Slættaratíndur på knapt 900 m. Jeg havde håbet at kunne trave derop en tur, men der var desværre tåget heroppe. Jeg kom over på vestsiden og fik smuk udsigt over Funningsfjørður, drejede nordpå og kørte op til Gjógv, en lille bygd hvor havnen ligger inde i en naturlig kløft. Netop ankommet, kom der en hidsig byge som heldigvis hurtigt drev over og jeg kunne nyde denne skønne lille bygd. Det var der mange andre der gjorde for der var et par busselskaber samtidig med mig. Jeg kørte tilbage og et smut ned i Funningur.
Jeg snoede atter bilen op fra Funningur og kørte ind langs fjorden, inde i Skálabotnur kørte jeg en tur ud på nordsiden af Skálafjørður, ud forbi Toftír og Nes. På vej over til Æðduvík gik der en lille vej ind over fjeldet, den førte ind til vindmøllerne som kan ses fra Tórshavn og her ude på sydspidsen var der den fineste udsigt til Nolsoy. Så tæt på Tórshavn og så langt hjem, hele vejen tilbage, gennem tunlen, over broen og ud og ind langs fjordene. Man har også påbegyndt arbejdet med en ny undersøisk tunnel fra Tórshavn (Hvítanes) og til Eysturoy. På bunden af Tangafjørður skal der være rundkørsel, så man kan komme op på sydsiden og nordsiden af Skalafjørður alt afhængig af hvor man skal hen.
Jeg nåede tilbage til Tórshavn lige tidsnok til at se krydstogtskibet sejle forbi Nolsoy.
Mandag startede ud med kraftige byger, dagens mål var Vestmanna. Her skal man lige huske at få drejet fra før man smutter ned i tunnellen til Vágar. Jeg var lige ude at kigge på den lille bygd Skælingur hvorfra man kan se Koltur og Hestur og naturligvis Vágar.. Det klarede om medens jeg kørte den smukke strækning ud til Vestmanna og herude blev det tørvejr. Det blæste dog kraftigt og kom også et har hastige byger medens jeg var i området. Jeg var en tur på fjeldet og havde en flot udsigt over Vestmannasund. Jeg skulle i byen om aftenen, så det var godt med en halvdagstur.
Tirsdag stod der Vágar på programmet og vejret var flot. Fra Tórshavn kørte jeg ad den gamle vej op over fjeldet, den er flot i godt vejr, og kom ned lige ved tankstationen hvor jeg skulle købe tunnelpas til Vágar.. Da jeg var kommet gennem den undersøiske tunnel, kørte jeg ned langs Vestmannasund til det gamle færgeleje og kiggede over til Vestmanna. Tilbage på sporet og ned mod Sandavágur. Her parkerede jeg og gik ud til klippeformationen Trøllkonufingur.
Jeg fortsatte via Miðvágur og Sørvágur til Bøur. Herfra er der en fantastisk udsigt til klippeformationen Tindhólmur. Når man kører videre fra Bøur, kommer man gennem en ret ny tunnel ud til den lille bygd Gásadalur hvorfra man kan se over til Mykines. Gásadalur, der er den seneste bygd der har fået vejforbindelse, er også kendt for sit vandfald. Bygden er blevet en turristmagnet og der var 2 selskaber samt en del andre biler derude da jeg kom.
På vej tilbage, gjorde jeg holdt ved Sørvágsvatn og travede ud i fjeldet ud til den stejle sydkyst. I det terræn kom jeg for tæt på en kjove og var tæt på at få klø.
Onsdag brugte jeg på en lille tur over til Nolsoy. jeg skulle besøge venner om aftenen, så det passede med en kort tur. Vejret var alligevel ikke til den lange tur ned på sydenden, så jeg holdt mig i den nordlige del samt bygden. På en af stierne kommer man tæt forbi en ternekoloni og det går ikke upåagtet hen, her er man også tæt på at få bred midterskildning.
Torsdag – sidste dag – brugte jeg på at trave et par ture i Tórshavn og omegn, vejret var rigtigt flot og vejret stille. Sidst på eftermiddagen sov jeg en times tid i teltet og pakkede ellers teltet sammen i ro og mag, det var helt tørt, så det var dejligt.
Jeg var endnu engang inviteret i byen, der skulle spises rester efter et studentergilde, så det var jo dejligt. Først på aftenen blæste det op og begyndte at regne. Godt teltet og andet grej er læsset i bilen. Det blev ved at regne og storme, jeg sad lunt og godt i fælleshuset på campingpladsen og blev siddende til omkring kl. 1 hvor jeg kørte til færgen.
Fredag – afrejse – skulle sejle kl. 03.30, men da var færgen ikke dukket op. Den kom ved 4-tiden.
Kl. 5 kom jeg ind i kahytten og gik i seng. Vi lagde fra kaj lidt senere og da var det med at hage sig fast i køjen for det blæste kraftigt. Jeg vågnede kl. 9 og konstaterede at det var for sent at få morgenmad, så jeg slingrede på dæk og købte en kop kaffe, torsk at man ikke havde taget en bid brød med i kahytten.
Skibet blev ved at rulle nogle timer endnu og det var lidt af en udfordring at styre maden da det blev frokost. Da vi senere på eftermiddagen nåede ned omkring Shetland, blev søen mere rolig og vi havde fint sejlvejr resten af turen hjem. Vi ankom til Hirtshals lørdag middag. I lighed med rejsen op, havde vi følgeskab af suler og mallemuk i havområdet mellem Færøerne og Shetland, det er god underholdning at se dem kredse om skibet og folk havde rigtigt travlt med at fotografere.
Så er man atter hjemme i flade Danmark efter 2 uger på skønne Færøerne.