I april gik turen atter Down Under til skønne New Zealand.
Denne gang på en 4 uger lang tur og med lejet bil i hele perioden.
Jeg fløj til Christchurch, herfra kørte jeg op til Kaikoura hvor jeg både var på havfugletur og på hvalsafari. Hvalturen var tæt på at blive aflyst, men vi kom heldigvis ud og fik en flot oplevelse med en kaskelothval. Under opholdet på halvøen, fik jeg også set pelssæler, lidt vadefugle samt skarv.
Efter et par dage i Kaikoura, kørte jeg sydpå via Lake Ellesmere til Timaru. Herfra gjorde jeg udflugter til Dunedin og Taiaroa Head, her yngler Royal Albatross, gylbrynet pingvin og den lille blå pingvin. Jeg så albatros over havet og den lille blå i redehul. Jeg kørte tilbage til Omaru og i skumringen oplevede jeg – sammen med mange andre – de små blå pingviner komme ind fra havet og ile til deres redehuller. Næste udflugt fra Timaru, gjaldt en tur ind i Southern Alps hvor Mt. Cook rager op over alle de andre toppe. Turen gik op over Burkes Pass hvor landskabet er knastørt, svært at forestille sig at næsten regner året rundt på den anden side af bjergene, man får 10-15 m. regn om året på vestkysten. Jeg besøgte glacisersøerne Lake Tekapo og Lake Pukaki og skønt vejret var fint, så var der ikke udsigt til Mt. Cook.
Efter et par fine dage, var det tid at flytte mod vest, så jeg kørte over bjergene via Arthurs Pass. Heroppe i bjergene var der koldt, goldt og øde, men da jeg begyndte at køre nedad på vestsiden lukkede skoven sig over landskabet – det blev regnvejr. Jeg skulle bo i Greymouth og bruge den som base for et par udflugter. Første udflugt blev nordpå langs kysten – i regnvejr og kraftig blæst – med besøg i Charleston og ved Pandekageklipperne – Punakaiki. Anden udplugt gik sydpå til Franz Josef glaciser, denne gang i smukt vejr og jeg havde flot udsigt til sneklædte bjergtoppe inde i Alperne. Det var en stor oplevelse at komme ind at se glaciseren i så smukt vejr. For 20 år siden var jeg også denne vej – i øsende regn – og så ikke noget.
Efter mit ophold i Greymouth kørte jeg nordøst på til Ngatimoti hvor jeg skulle besøge Ruby og Jørn nogle dage. På vejen kørte jeg et smut ind til den smukke sø Lake Rotoroa og gik en tur i bushen. Jeg var hos Ruby og Jørn et par dage og tog nogle småture i nærområdet. Over i et par sidedale på vestsiden af floden, en tur til Motueka.
Jeg kørte derefter til Picton for at tilbringe et par dage her.. Jeg travede nogle ture langs den smukke fjord og jeg var også en tur sydpå i det store Marlborough vindistrikt. Desuden var jeg på sejltur på denne lange fjord/sund som Picton ligger i bunden af. Næsten helt ude ved Cook Strædet er der en ø der er renset for skadedyr og sårbare fuglearter er så genintroduceret. Jeg besøgte denne ø og var også i land ved Cooks første landingsplads, Ship Cove. Inden jeg kørte tilbage til Ngatimoti, nåede jeg at gå en lille tur på den berømte Queen Charlotte track.
Hos Ruby og Jørn var jeg med til at fejre fødselsdag for Jørn og kørte lidt dagsture, en gik op til Nelson Lakes hvor jeg igen var ved Lake Rotoroa. En anden tur var over i Abel Tasman Nationalpark hvor jeg gik en lang tur. Jeg var ved Kaiteriteri Beach samt ved udspringet af Riwaka River.
Under dette ophold blev der også tid til et par traveture i dalen, bla. en tur op på bakketoppen bag Jørns hus, herfra er der en smuk udsigt over hele området.
Det var blevet tid at køre tilbage til Christchurch og tiltræde hjemrejsen. Jeg kørte atter over på østkysten og via Kaikoura ned i nærheden af Christchurch hvor jeg overnattede. Bilen skulle afleveres om formiddagen og jeg skulle rejse sidst på eftermiddagen. På vej ned langs kysten kunne jeg atter se mange af de store ødelæggelser jordskælvet havde skabt. Vejen langs kysten blev genåbnet for få måneder siden og jernbanen endnu ikke færdig. Lige over for lufthavnen ligger et center med en stor udstilling om Antarktis, der brugte jeg et par timer af ventetiden.